Sønderjyder

Velkommen

www.Popolo.in

 

Helmut Chr. Petersen

Hyldestsang til det Sønderjyske Folk.

Skrevet af Leif Maibom.

Sunget af Bettina Hellemann.

Udgivet af Æ Rummelpot 2005.

 

 

Sønderjydernes slagsang!

Mel.: Pigerne i Småland

 

I Danmark praler alle egne stort af deres værd.

På sjælland har de hovedstad- og Holger Danske`s sværd

De Fynske piger siger stolt, at natten er egn`.

og Skagen praler af, at de får mere sol end regn.'

Det er tomme ord, der lyder

for vi ved jo heldigvis:

det er os som sønderjyder,

der får denne hæderspris.

Vi er kloge, vi er kønne - med en meget høj moral -

vi har mer`end alle andre har - og ikke brug for pral.

 

Vort modersmål er dejligt, og det har så mild en klang.

Forfattere har prist det højt i både ord og sang.

De skriver, at vi alle taler samme smukke sprog,

men glemmer vist, at sønderjysk det er en lukket bog.

Ingen ved, hvad det betyder

når vi siger "pikkel a"

så det si`r vi sønderjyder

til turisterne hver dag,

men vi smiler, når vi si`r det - så de bli`r et ekstra døgn,

og gi`r ekstra pris, fordi vi ikke si`r farvel - men møjn.

 

I whiskybæltet bæller de en masse on the rocks,

og de får råd til whisky ved at spare lidt på koks,

de fryser, mens de skåler i den dyre pullimut.

Vi krydser bare grænsen, hvor vi henter billig sprut.

Derfor sker det tit vi nyder

os en enkelt dåseøl.

Alle ægte sønderjyder

kender mange ord for "skyl".

Vi er født med trang til væske, så vi skåler temm`lig tit,

tak til Fleeggård - tak til manden i den krøllede habit.

 

Og så er vi royale - vi står ret og gør honnør

for vores søde prins, der ofte ses i Se og Hør.

De fleste er på fornavn med Margrethes lange ben,

når hun går morgentur ved sommerhuset i Gråsten.

Jo, vi går omkring og nyder

at vi har Prins Henriks vin,

det er den vi sønderjyder

bruger mest som terpentin,

den har renset gamle møbler, den har ofte gjort sin gavn,

det vi ikke bruger, drikker de som vin i "Kjøvenhavn".

 

Så vi er verdens navle - vi er verdens bedste folk

beskyttet af det faktum, at vi kun kan nås med tolk.

Vi overhører gerne, når man si`r vi taler tysk,

for hvad betyder det, når vi har "solegg, simp og snysk".

Det er os, der virk`lig pryder

vores lille danske land,

var der ingen sønderjyder,

var der ingen rigtig mand.

Vi er jordens svar på havets suveræne kaskelot.

Vi har mer`end alle andre, for vi har Æ Rummelpot.

 

Hjemstavn (Heimat) NOLDE 1901

Hjemstavn er i dag et sjældent brugt ord. Det lugter mistænkeligt af skimmel, er muggent og jordslået med en skær af nationalisme, bindinger og forpligtelser. Ordet havde en hel anden og positiv betydning for befolkningen i Nord- og Sydslesvig, og ikke mindst for Hans Emil Hansen, der var dybt forankret i sin fødeegns jord. Et forhold der for Emil ikke alene er "penslet ud", da Hjemstavn er titlen på flere af hans malerier, men også er "mejslet i runer", da han i 1902 tog navneforandring efter sin fødeby Nolde. Emil Hansen fra Nolde blev til Emil Nolde. En grundfæstning, der sammen med ekkoet fra Dannevirkenatten, blev afgørende for hans liv og værk, og ikke mindst for vor opfattelse af Noldes personlighed.

Et er ord, noget andet billeder, og at kalde Noldes "muggent og jodslået"

ville være en fejltagelse af dimensioner. Nodes oeuvres rå kraft, stærke følelser og brutale farver fjerner enhver mistanke om "skimmelsvamp". Det råder mere tvivl, når det gælder hans sindelag?

Nazist, racist, fascist, degenereret, politisk, uvidende og naiv er nogle af de etiketter, tiden har klæbet på Nolde.

Opfattelser der har påvirket og stadig påvirker vor ambivalente holdning til Nolde og hans kunst? Alle andre steder end i Danmark benævnes han som tysk maler, men i Danmark som dansk-tysk kunstmaler. Der sker samtidig med, at vi trækker på skuldrene ad hans vægelsind i forholdet til det danske-tyske. Han følte sig som tysker og boede fra 1928 og til sin død i Tyskland - og fastholdt i hele perioden sit danske statsborgerskab. Tusinder af besøgende fra Danmark strømmer hvert år til Nolde-museet i Seebüll, der ligger få kilometer syd for den danske-tyske grænse ved Tønder.

 

Hans Jørgen Bonnichsen