Naturen

Velkommen

www.Popolo.in

 

Helmut Chr. Petersen

NATUREN

Naturen er det, der er grønt på landkortet. Om vinteren er den hvid.

 

Den består af jord, vand, luft og engangsemballage.

 

Den kan anvendes som underlag for parkeringspladser, atomkraftværker, og højhuse.

Hvor naturen ikke anvendes til noget, kaldes grønne områder.

 

Fra naturen får vi råvarer som mad, træ og grus.

 

I de huller, der derved dannes, lægges gamle senge kartoffelskræller, og bildæk. -

Det kaldes naturens kredsløb.

 

I naturen findes landmålere, campingturister og dyr.

 

Dyr er komplicerede kviksølvforbindelser, som i enkelte tilfælde endnu er mobile.

En del af dem kan endog flyve.

 

Er de små, kan de umiddelbart bekæmpes med spraydåser, uanset hvad de hedder.

De større kaldes fugle, og mod dem har man langsomt virkende midler.

 

Fugle forekommer i naturen, i motorer på jetfly, i oliebræmmer på havet og i små driver under fyrtårne og højspændingsledninger.

 

I naturen findes også små grønne dyr, som ikke bevæger sig, de kaldes planter (hvis det ikke er forgiftede grønfinker).

 

Hertil hører juletræer, pelargonier og hø.

De største planter kaldes træer, af dem får vi grillkul og palisander.

 

Står mere end fem træer sammen, kaldes det skov.

 

Her lever skov-, hagl-, og stormskader, desuden opbevares der i skoven store mængde flasker og kasse.

Går det ild i skoven, bliver der kun asketræ tilbage.

 

Naturen står på jorden. I den er der olie og gas, som er kommet fra utætte cisterner og ledninger.

Planterne stikker den ene ende ned i jorden og suger en masse vand op, som ellers kunne nyttiggøres.

Den DDT- opløsning, som planterne ikke får fat i, kaldes grundvand.

 

På jorden findes motorveje og bakkedrag, bakkedrag vendes på hovedet, så kan de bruges til grusgrave.

Langs motorvejene findes blyholdige planter og høreskadede landmænd.

 

Vand er en skummende, gråbrun væske, som forekommer i flere former i naturen.

 

Regnen består af salt og svovlsyre, fordi vand påvirkes af luftens naturlige sammensætning.

Derfor bliver det lettere og lettere at rive kirker og jernkonstruktioner ned, og Ph-værdien i søerne holdes på et sådant niveau, at fiskene ikke bliver aggressive (fisk er en slags oftest døde dyr, der lever i vandet).

 

Hvor vandløb tilfældigvis løber forbi en spildevandslednings udmunding, beriges vandet med en hel del sjældne kemikalier.

 

Mest populært er fosfor, et helt ufarligt kemikalie, som gør det muligt at tage skumbad i det fri.

 

Desuden sætter fosfor gang i den dovne natur, så en sø f.eks. kan blive helt tilvokset på kun tre år.

Hvor er alting dog bare helt naturligt.

 

Forfatteren ukendt.

Niels Hausgaards digt

 

Man skulle tro, vi var på fallittens rand med hungersnød lige om hjørnet!

- Af Niels Hausgaard

 

Det er noget føleri! – Siger man

Vi må jo huske på, det kun er dyr! – Siger man.

Dyr føler ikke angst i den forstand! – Siger man.

De lider ikke! – Siger man,

Dyr kan ikke tænke abstrakt! - Siger man.

Hvad ved man egentlig om det.

Er man ikke bare sølle og afstumpet, når man siger sådan med munden fuld af mad?

Bør man ikke bare holde sin tåbelige kæft?

Man må da håbe, at man ikke har børn.

 

Hvorfor fragtes dyr levende over landegrænser for at dø i et andet land?

Kølebiler er da for pokker opfundet.

Findes der et rimeligt argument ud over det med småpengene?

Vi avler højt udviklede medskabninger for at æde dem.

Er det ikke grumt nok?

Hvorfor skal en steg koste mindre end en pose Matadormix?

Synes vi egentlig, den skal det?

Hvorfor skal dyrene undgælde for det?

Hvorfor skal vores børn nøjes med den kvalitet?

Hvor ulækker kan det blive?

Hvad forhindrer os i med fælles røst og beslutsomhed at forlange disse forhold bragt i orden?

Samfundsøkonomisk har det ingen betydning.

Jamen hvad kan lille jeg stille op? Spørger man.

Lille jeg kan for eksempel lave sin egen boycut af uappetitligt billigt kød.,

Hvorfor siger vi ikke til vore unionspartnere, at der ikke mere slippes levende slagtedyr over den tidligere danske grænse. Hverken ud eller ind

Selvfølgelig for dyrenes skyld.

Men mest for vores egen.

 

Når hensynet til kiloprisen vægter højere end menneskelig værdighed.

Når grådighed er en fuldt accepteret størrelse i samfundsdebatten.

Når kulden fra vores røv har bredt sig til hjertet.

Når vi har ladet vores anstændighed deponere i Bruxelles.

Når en ineffektiv, langsommelig beslutningsproces, der altid ender med en moralsk og etisk lav fællesnævner, er godt nok til os.

Så har vi ingenting at være stolte af.

Vi bør tværtimod dukke hovedet i skam.

Så bør vi end ikke forsøge at se næste generation i øjnene.

Så har vi tabt

Også på vores børns vegne, og vi har fortjent deres foragt.

Så er vi fattige som stoddere – her i verdens rigeste land.

 

Giftgrunde i regionsyd 2016:

Regionen har registreret over 5.000 giftgrunde. Regionen har desværre kun 40 mio. kr. årligt til oprydning. Oprydning fra renseri i Holsted kostede 10. mio. kr. Derfor en skarp prioritering på sikring af drikkevand og indeklima, hvilket betyder at nogen forurening bliver liggende, f.eks. forureningen fra Grindstedværket. Grundvandet under Grindsted by er ikke drikkevand.

 

Vi påvirker grundvandet

 

Grundvandet er ikke en uendelig stor ressource som kan bruges uden omtanke. Vi påvirker grundvandet når vi pumper det op, og når vi forurener fra industri og fra landbrug. I Danmark er der meget strenge krav til grundvandets kvalitet, fordi vi ikke renser det inden det forlader vandværkerne. Det er derfor vigtigt at overvåge og passe på grundvandet og kunne forudsige hvad der kunne blive morgendagens trusler mod vores drikkevand.