Rødekro

Velkommen

www.Popolo.in

 

Helmut Chr. Petersen

Først da jernbanen i skæbneåret 1864 kom til, skete der en lille ændring, stationsbygningen og funktionær boliger blev bygget. Og 2 år efter krigen førtes jernbanen videre nordpå, og i 1868 blev sidebanen til Aabenraa anlagt.

I 1880 var der kun ca. 50 indbyggere i området. Men efter 1890 tog udviklingen fart. Flere håndværkere startede forretninger her og der blev bygget huse til rentier eller rettere bønder der tog aftægt. De valgte at bygge hus i byen hvor der var tog forbindelser både mod syd, nord og ikke mindst Aabenraa.

I 1914 var der ca. 500 indbyggere i byen, altså 450 flere indbyggere på 25 år.

I 1960 var de 1500 indbyggere. Men det helt store byggeboom kom først efter kommune sammenlægninger i 1970.

I 1975 var kommunens areal ca. 201 km² eller 20565 ha og indbyggertallet var på 9000, deraf boede de 2900 i Rødekro by.

I 1990 er der 4500 indbyggere i byen og 11000 kommunen.

Rødekro - Aabenraa banen åbnede 12. september 1868 og blev nedlagt for persontrafik den 23. maj 1971.

 

 

Banelængden Rødekro til Aabenraa er 6,7 km. Sidebanen blev anlagt af Schleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft.

 

Den 1. januar 1883 overgik banen til den Königliche Preusische Staatseisenbahn Verwaltung.

 

DSB overtog driften af den normalsporede jernbane i Sønderjylland den 17. januar 1920. Udover de to endestationer Rødekro og Aabenraa var der et trinbræt ved landsbyen Rise.

Rødekro Skole

Foto fra Rødekro Andelsmejeri`s 50 års jubilæum 1. september 1939

I 1911 etablerede Møller Jacobsen et elektricitetværk, der leverede 220 volt jævnstrøm, så beboerne i Rødekro fik el-lys i deres boliger.

 

Vandværk blev der også opført ved møllen i 1930.

 

I 1936 begyndte man på møllen,at fremstille hvedestivelse, et stof der anvendtes i bagerierne.

 

Posthuset "Kaiserliches Postamt" blev bygget i 1903 i Vestergade, og således blandt de ældste bygninger i byen. Før den tid havde kromanden på Røde Kro stået for postforsendelser. I 1977 blev der bygget et nyt posthus ved jernbanestationen. Det gamle posthus er brudt ned 1979, og Fakta opført hvor det har ligget.

Sognerådsformand Jørgen Jespersen indvalgtes i Rise Sogneråd i 1934 og 3 år senere valgtes han til sognerådsformand. Denne ledende post varetog han i 25 år.

Kommune kontoret for Rise sogn, har ligget på hjørnet af Østergade. Huset blev revet ned først i 1970, efter at det nye rådhus blev bygget ved kommune sammenlægningen i 1970.

Billede af Rise Sogneråd - antagelig feb. 1970 – Det sidste af sognerådsmedlemmerne inden kommune sammenlægningen i 1970.

DSK

Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere i første verdenskrig - Rødekro sep. 1968.

 

Th. Sørensen

 

TH, som han blev kaldt i daglig tale, kom til Rødekro i 1952, hvor han købte købmandsforretnigen på Østergade 8, af fru Petra Eriksen, som dengang havde forretningen. Forretnigen var dengang på kun 15kvm., men gennem utallige om-og tilbygninger vokesede det samlede butiksareal til 620 kvm. I 20 år drev Th. Sørensen sammen med med sin hustru en alsidig forretning indenfor kolonial, isenkram, legetøj og barnevogn. I 1972 sadlede TH om, således at man udelukkende drev en stor velassorteret isenkram- og barnevognsforretning. I 1991gik ægteparret så over til udelukkende at sælge isenkram. Den 30. november 2001 var sidste åbningsdag for Anna og Theodor Sørensen.

 

AlfredPedersen

Fra JydskeVestkysten søndag den 15. januar 2017

 

Foto / oplysninger bl. a. fra: