Povl Dissing - Benny Andersen

Bjørnen Vågner - Povl Dissing & Benny Andersen på Ledreborg Slot.

Velkommen

www.Popolo.in

 

Helmut Chr. Petersen

Hilsen til forårssolen

Melodi: Povl Dissing 1981 - Tekst: Benny Andersen 1981

Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.

Slut med fordums fede ødselhed.

Vi begynder at træne til skeletter.

Jeg blir fem år ældre

ved hvert indgreb i min pung,

men når forårssolen skinner,

blir jeg ung!

 

Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...

Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde,

hver gang skatten gir sig til at flå

mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde

Jeg blir tom i hjernen, .

træt og tung i sjæl og krop,

men når forårssolen skinner

står jeg op!

 

Og jeg fægter med min sparekniv.

Men den skraber bare hult i sparegrisen.

Der er ikke meget tegn på liv.

Selv i vinter var der dog en ko på isen.

Jeg har længe næret en

istap ved min barm,

men når forårssolen skinner,

blir jeg varm!

 

Solen skinner på fallittens rand.

Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:

Der er caries i tidens tand.

Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!

Snart skal jeg og mine sidste

tænder skilles ad,

men når forårssolen skinner,

blir jeg glad!

 

Tag da kun min sidste spinkle mønt.

Livets sol er min den sidste del af livet,

for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå,

at Alt og Intet er os givet.

Og en gang går solen sin

runde uden mig,

men når forårssolen skinner,

lever jeg!

 

Tekst: Benny Andersen. Musik: Traditionel

 

Når den slumrende bjørn i sit hi

vågner op efter langvarig dvale

og går ned i de grønnende dale

er den russiske vinter forbi.

 

Den er slunken og finder et sted

hvor bier har efterladt honning

men den savner en plyspelset dronning

den kan dele sin livsglæde med.

 

Ved en flod hvor den sorte stork står

og forellerne springer så sprælske

ser han hende han drømte at elske

dukke frem af den russiske vår.

 

Det er solskin og forår igen

efter vinterens hvasse strabadsfrost -

Vær velkommen, du signede Glasnost

og vel mødt, du, min elskede ven!

 

Selvom hunbjørnen først er lidt sky

si'r hun ja til sin kærlige mage.

De går - uden at se sig tilbage -

mod en sommer, forjættende ny.

Om lidt er kaffen klar

Melodi: Benny Andersen - Tekst: Benny Andersen

 

Se, hvilken morgenstund!

Solen er rød og rund.

Nina er gået i bad.

Jeg' spiser ostemad.

Livet er ikke det værste man har

og om lidt er kaffen klar.

 

Blomsterne blomstrer op.

Der går en edderkop.

Fuglene flyver i flok

når de er mange nok.

Lykken er ikke det værste man har

og om lidt er kaffen klar.

 

Græsset er grønt og vådt,

Bierne har det godt.

Lungerne frådser i luft.

Åh, hvilken snerleduft!

Glæden er ikke det værste man har

og om lidt er kaffen klar.

 

Sang under brusebad.

Hun må vist være glad.

Himlen er temmelig blå.

Det ka jeg godt forstå.

Lykken er ikke det værste man har

og om lidt er kaffen klar.

 

Nu kommer Nina ud,

nøgen, med fugtig hud,

kysser mig kærligt og går

ind for at re' sit hår.

Livet er ikke det værste man har

og om lidt er kaffen klar.

Barndommens Land

Benny Andersen

Barndommens land.

Tidens mælketand.

Verden er ny for dit øje.

Folk er to-tre meter høje

så de må bøje sig

ned til dig.

Fluen er blå.

Kilder på min tå.

Og et par myrer du kender

hygger sig på dine hænder.

Skrubtudsen tisser en tår

før den går.

Solen er varm.

Stikker på din arm

ligesom hvepse og bier.

De er så gale. De svier.

Regnormen føles så blød.

Den er sød.

Slog du dit ben

på en kampesten?

Kom - lad mig puste på skrammen.

Vi skal ha lappet dig sammen.

Du må vist hellere få

plaster på.

Verden er stor.

Kaldes 'Moder Jord'.

Der findes børn der må flygte,

men du har intet at frygte.

Ingen skal mishandle dig ¬-

håber jeg.

Græsset er højt

som et fuglefløjt.

Solen er ude af syne.

Putter sig under sin dyne.

Gaber måske - lissom du -

sover nu.

Barndommens land.

Nu er jeg en mand.

Tit har jeg lyst til at love

solskin og dejlige skove.

Men der er lang vej igen.

Sov, min ven.