1864

Velkommen

www.Popolo.in

 

Helmut Chr. Petersen

POLITIKEN

Kritikken af '1864' er en pærevælling af patetisk vrøvl -

 

Kritikerne har ikke forstået, at den store fortælling er ren og uforfalsket fiktion.

 

IB MICHAEL, forfatter

Hvis det drejer sig om fiktion – uanset mediet – er svaret enkelt: Historieforfalskning er ’the name of the game’, fortællerens frie ret til at fortolke sit stof. Hvis det derimod drejer sig om dokumentation, er fiktionen naturligvis uvedkommende.

 

Søndag aften var der tv-premiere på Ole Bornedals serie ’1864'. Personligt følte jeg mig lukket ind i et univers, jeg ikke har oplevet, siden jeg for mange år siden så Bertoluccis ’1900’ på det helt store lærred. Alt er tegnet op, brikkerne sat frem til et storladent spil om mennesker, krig, kærlighed og ambitioner. Vi er helt inde under huden på de personer, vi skal lære at kende, efterhånden som dramaet foldes ud.

 

Vanvid og krigstraumer lurer. I datidens – såvel som i nutidens – Danmark domineres det politiske verdensbillede af nationalliberalisme. Dengang havde partiet oven i købet ét navn, i dag har det mange.

 

Det er alt sammen formidabelt lagt frem, fantastisk fotograferet – et guldaldermaleri med al den råhed, som guldaldermalerne fortrængte. Og med en historie, der kigger med fra nutidens sidelinje, endnu i sin tilbliven. Det er med andre ord en optakt, et drama, som skal til at udfoldes i tid og rum.

Istedløven (på tysk kaldet Der Flensburger Löwe) er en skulptur forestillende en siddende løve. Den er skabt af den danske billedhugger H.W. Bissen i 1859-60 til minde om slaget på Isted Hede i 1850. Den blev opstillet på kirkegården i Flensborg 1862, men blev efter nederlaget i 1864 som krigsbytte ført til Berlin, hvor den opstilledes ved det preussiske kadetakademi i Berlin-Lichterfelde. Efter et initiativ af Henrik V. Ringsted, korrespondent for Politiken, blev statuen i 1945 tilbagegivet til Danmark af det amerikanske militær, der transporterede statuen til København, hvor den blev overgivet til Christian 10. Statuen blev placeret uden for Tøjhusmuseets gård. Den 10. september 2011 vendte Istedløven tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegård.

Kongen tilbød Danmark til tyskerne i 1864

Hidtil ukendte dokumenter afslører, at Christian IX efter nederlaget i 1864 tilbød den prøjsiske konge, at Danmark kunne blive en tysk delstat.

Danmark som tysk delstat. En for de fleste danskere fuldstændig utænkelig tanke. Men det var ikke desto mindre, hvad Christian IX i begyndelsen af juli 1864 tilbød den prøjsiske konge, Wilhelm I, skriver Politiken.

 

Den danske konge fremsatte tilbuddet om, at Danmark kunne indgå i Det Tyske Forbund, i et desperat forsøg på at undgå, at det danske monarki mistede Slesvig og Holsten til tyskerne efter nederlaget i 1864-krigen. Christian IX kontaktede i første omgang prøjserne uden om den danske regering, og dermed bevægede kongen sig på kanten af højforræderi, skriver Politiken.

 

Ræsonnementet var, at nok ville Danmark miste suverænitet. Til gengæld ville kongeriget fortsat omfatte både Danmark, Slesvig og Holsten. Og tanken var ikke så fremmed for kongen som for de fleste andre danskere; Christian IX var selv født og opvokset i det sydlige Slesvig.

Ræsonnementet var, at nok ville Danmark miste suverænitet. Til gengæld ville kongeriget fortsat omfatte både Danmark, Slesvig og Holsten. Og tanken var ikke så fremmed for kongen som for de fleste andre danskere; Christian IX var selv født og opvokset i det sydlige Slesvig.

 

De dramatiske hændelser bliver beskrevet i forfatteren Tom Buk-Swientys bog, "Dommedag Als", og i forbindelse med Buk-Swientys research har dronning Margrethe for første gang nogensinde givet adgang til Christian IX’s private arkiv over dokumenter om krigen og de efterfølgende fredsforhandlinger.

 

Prøjsernes ministerpræsident, Otto von Bismarck, ræsonnerede imidlertid, at Prøjsen ville få store problemer med Danmarks indtræden i Det Tyske Forbund.

 

Stridighederne mellem dansk- og tysksindede i Slesvig ville stadig være uløste, og forbundet kunne blive nødt til at yde støtte til den danske konge imod de tysksindede slesvigere.

 

På plussiden talte udsigten til prøjsisk kontrol over den danske flåde. Men her vurderede Bismarck, at især Frankrig ville reagere aggressivt, hvis den tyske marine pludselig blev væsentligt forstærket.

Information 2010

 

 

Dybbøl slaget 1864

Finnsk Fjernsyn: Dybbøl slaget 1864 - håndgranater