Danfoss

DANFOSS

 

Der er i årenes løb sagt og skrevet en hel del om Danfoss og om den mand, der stod bag denne moderne storindustri på Als.

NINKA alias Anne Wolden- Ræhlinge skrev om Mads Clausen:

Hans force lå nærmere i en ejendommelig faglig smidighed, en fåmælt medleven, og en døgnvågen åbenhed.

Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde…

Billedet fra begyndelsen af 1960’erne

Foto fra Type 50, Danfoss Elsmark.

 

I E9 havde fællestillidsmanden. arbejdsstudietillidsmændene, Fælles Nyt redaktionen og medarbejderfondens formand til huse.

Bygningen officielle navn var fællestillidsmandskontor. men var også kendt under navnet "FIDUSKONTORET".

Harald Agerley 1923 - 2008

 

Harald Agerley var administrende direktør under Danfoss strejken i 1984.

Hr. Agerley var politisk, lidt til højre for Djengis Khan.

 

Civilinginiør Harald Agerley, blev cand. polyt. i 1947, og efter et par år i USA og England blev han i 1950 ansat i A/S Atlas, hvor han 13 år senere blev direktør. Da Harald Agerley i 1968 overtog en direktørpost i Danfoss A/S, blev det begyndelsen på et mere end 25 år langt virke i toppen af industrikoncernen på Als. Agerley var i perioden 1983 - 1988 administrende direktør. og efter sin pensionering beklædte han posten som bestyrelsesformand frem til 1994. Han var hos Danfoss en visionær chef der tidligt satsede på en miljørigtig produktion, og han skrev i 1993 bogen "Miljø og markedsøkonomi" hvor han slår til lyd for en samtænkning af vækstfilosofien og en øget miljøbevidst. Harald Agerley, der i 1993-1994 var formand for Nyrups-velfærdskommission, har haft en række tunge bestyrelsesposter i bl. a. GN Store Nord, Radimeter og ikke mindst WWF-Verdensnaturfonden, hvor han sad fra 1990 til 1994. Derudover har han været formand for Rock-wool International A/S.

Harald Agerley blev i 1990 tildelt J-B Internationals Bestyrelsespris.

Bitten Clausen blev født i Haderslev den 20. oktober 1912 som datter af automobilforhandler Hinrichsen. Hun blev i 1939 gift med Mads Clausen og flyttede til Als, hvor hun medvirkede til at opbygge den virksomhed, der i dag er kendt som Danfoss.Allerede under 2. Verdenskrig tog Bitten Clausen initiativ til at hjælpe mennesker, der trængte til det. Hun skabte med sit engagement stor respekt om sin person overalt, hvor hun kom frem. Hendes menneskelighed midt i forretningslivet har i mange år præget virksomheden. Langt før det blev et begreb i virksomheder verden over, levede Bitten Clausen socialt ansvar i Danfoss og udviste ansvar og omsorg for både virksomhedens medarbejdere og mennesker i de lokalsamfund, hvor Danfoss er aktiv. Med årene blev dette arbejde institutionaliseret i en række forskellige Danfoss fonde.

 

Bestyrelsesformand

 

Efter Mads Clausens død i 1966 og frem til 1971 var Bitten Clausen formand for bestyrelsen i Danfoss. I de følgende år forestod hun sammen med firmaets ledelse virksomhedens fortsatte ekspansion og lønsomhed. I 1971 oprettede hun Bitten og Mads Clausens Fond. Bitten Clausen var formand for fonden indtil 1999 og i en årrække også bestyrelsesmedlem i flere af Danfoss’ selskaber.

 

Bitten Clausen er æresmedlem af Danfoss’ bestyrelse og blev i 1975 Ridder af Dannebrogsordenen (i 1990 Ridder af 1. grad). Hun er desuden Ridder af 1. klasse af den Norske Skt. Olavs Orden, og hun er udnævnt til æresborger i Nordborg og i Tianjin, hjemby for Danfoss’ første væsentlige aktiviteter i Kina.

Niels B. Christiansen blev uddannet civilingeniør i 1991, og han har en MBA fra INSEAD i 1993.

Niels B. Christiansen var Management Consultant hos McKinsey & Co. i perioden 1991-1995 og Vice President for Corporate Development i Hilti Corporation fra 1995 til 1997.

 

I 1997 blev han ansat hos GN Netcom, hvor han blev forfremmet til administrerende direktør og CEO i 2000. I 2003 blev han udnævnt til Group Executive Vice President i GN Store Nord.

 

Niels B. Christiansen blev ansat i Danfoss A/S i 2004 som koncerndirektør, medlem af direktionen for Danfoss A/S og Chief Operating Officer, COO.

 

Han blev Vice CEO i 2006.

Han blev koncernchef, CEO i 2008.

Bestyrelsesposter:

 

Formand for bestyrelsen for Axcel

Medlem af bestyrelsen for A.P. Møller - Mærsk A/S

Medlem af bestyrelsen for William Demant Holding A/S

DI Forretningsudvalg

Fremstillingsindustrien

ALSION 19. april 2015

Milliardær-familier flytter tusindvis af job ud af Danmark -

Jan blev fyret, efter han har arbejdet hele livet på Danfoss. Jobbet røg til Polen, hvor lønnen er lavere.

Efter 38 år hos Danfoss flyttede Jans job til Polen

Selvom de har kæmpe overskud, er de ikke tilfredse, mener Jan Schwartz (59).

Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen har ikke ønsket at deltage i et interview og svare på kritikken fra Jan Schwartz.

 

"Ånden er væk"

Men nu om dage er den væk, mener Jan Schwartz. Han har søgt fire job hos Danfoss, siden de fyrede ham. Men de har ikke taget ham ind igen. Det er kommet bag på Jan Schwartz.

 

- Jeg er blevet skuffet over, at de ikke har kunnet finde et job til mig, efter at jeg har passet mit job i 38 år med meget få sygedage.

 

Det ærgrer Jan Schwartz at tabe en stor del af sin indtægt.

 

JydskeVestkysten 1984

Læsebrev fra strejken19. marts og til 14. maj 1984

Her går det godt fru kammerherreinde

 

Milliard overskud (rekordoverskud 2014)

EU støtter udflytning af danske job

I kampen om arbejdspladser konkurrerer danske industriarbejdere ikke alene mod den lave løn i de østeuropæiske lande. De konkurrerer også mod EU's pengetanke.

 

Seks danske virksomheder har scoret over 150 millioner kroner i støtte fra EU's strukturfonde til job, der er flyttet fra Danmark til Polen og Ungarn. Det har Fagbladet 3F afsløret.

 

Støtten er gået til udflytning af mange hundrede danske job. Det er gået hårdt ud over de ansatte, der har mistet deres arbejdsplads gennem mange år.

 

Ifølge EU's ansvarlige kommissær er det i strid med EU's regler at give støtte til udflytning. Alligevel er det sket i en række tilfælde. Flere eksperter kalder det også ulovligt.

 

Danske medlemmer af EU-Parlamentet kræver et stop for at for denne form for støtte. Og Parlamentet har pålagt EU-Kommissionen en kulegravning af dette område. Det kan måske føre til, at millioner skal betales tilbage, som det tidligere er sket i en sag fra England.

 

Ud over støtten til at flytte job ud, så har lande som Polen og Litauen også fået Kommissionens blåstempling til at oprette særlige økonomiske zoner. Her har flere danske virksomheder flyttet job ud, samtidig med at de nyder godt af store skatterabatter.

 

Det er altid penge til at please de kronede hoveder, så har konkurrencen ingen betydning.

 

BT juli 2012

 

Hans far får det aldrig sagt direkte, men billedet fra begyndelsen af 1960’erne fortæller det hele. Her står far og søn på en bakketop. De kigger ud over riget, Danfoss-imperiet på Als, og der smiles stolt.

 

Sønnen, Jørgen Mads Clausen, husker dagen tydeligt, men det er først senere gået op for ham, hvad faderen prøvede at sige.

 

- Det var min fars måde at sige: ‘Jørgen, det her, det skal være dit engang.’ Det har jeg haft programmeret inde i mit hoved. Hele hans attitude har fortalt mig, at han gerne ville have, at jeg efterfulgte ham engang, siger Jørgen Mads Clausen.

 

I dag er 63-årige Jørgen Mads Clausen en af Danmarks mest velhavende mænd. Han bor sammen med sin kone lidt uden for hovedbyen Sønderborg i en murstensvilla på 1.060 kvadratmeter med 17 værelser, mere end en håndfuld toiletter og med Flensborg Fjord i baghaven.

 

Bilen er en Audi A8 – luksusmodellen med 6 liters motor, som starter, når han sætter sit fingeraftryk på midterkonsollen. En bil, der koster mere end to mio. kr. Han elsker at flyve i sit private Cessna-fly og at tage på jagt med sin yngste søn i Sydafrika.

 

- Det er selvfølgelig rart, at jeg kan tage mit kreditkort og lige meget, hvad der sker, så kan jeg redde mig ud af et problem, hvis det er, siger Jørgen Mads Clausen.

 

Nu forbereder han sig på, at give arven videre til den næste Clausen generation.

TV: Efter 38 år hos Danfoss flyttede Jans job til Polen

Selvom de har kæmpe overskud, er de ikke tilfredse, mener Jan Schwartz (59). I alt har Danfoss flyttet 400 arbejdspladser til Polen.

Han har netop bejdset loftet. Taget er også blevet isoleret, så huset i Guderup på Als holder bedre på varmen. Og haven på 800 kvadratmeter holder han ren og snorlige.

 

Det er ikke rart at gå arbejdsløs, så Jan Schwartz prøver at lave så meget som muligt på huset for at holde sig i gang.

 

Efter 38 års arbejde for Danfoss blev han fyret sidste år. Afdelingen og godt 78 job blev flyttet til Polen, hvor lønnen er en tredjedel af den danske. I alt har Danfoss flyttet over 500 arbejdspladser til Polen de seneste ti år.

 

- Det var altid en fornøjelse at være på Danfoss. Tidligere cyklede jeg på arbejde og var altid glad, når jeg tog derhen, og glad når jeg kom hjem, mindes han.

 

Penge

Jan Schwartz lavede minimotorer til udstyret til landsbrugsmaskiner som John Deere-traktorer. Han betjente fem maskiner og en robot på sin arbejdsstation.

 

- Vi var effektive, og vi tjente penge. Det var ikke dér, problemet lå.

 

- I dag fokuserer ledelsen kun på indtjening. De har drønende overskud, men det er åbenbart ikke nok for dem, mener Jan Schwartz, der er 59 år.

 

Der er flere, der har mærket de nye tider i virksomheden, der er ejet af Danmarks fjerderigeste mand Jørgen Mads Clausens familie. Før i tiden herskede der en særlig Danfoss-ånd på fabrikkerne på Als. Virksomheden tog sig af de loyale medarbejdere og tog hensyn til dem, når der skulle fyres eller omstruktureres.

 

"Ånden er væk"

Men nu om dage er den væk, mener Jan Schwartz. Han har søgt fire job hos Danfoss, siden de fyrede ham. Men de har ikke taget ham ind igen. Det er kommet bag på Jan Schwartz.

 

- Jeg er blevet skuffet over, at de ikke har kunnet finde et job til mig, efter at jeg har passet mit job i 38 år med meget få sygedage.

 

Det ærgrer Jan Schwartz at tabe en stor del af sin indtægt.

 

- Vi mister vel 6.000 kroner om måneden efter skat. Heldigvis har min kone job, men vi kan ikke rejse, som vi har gjort før. Det er de penge, vi skulle have det godt for, vi nu mangler.

 

Her ses fru Clausen sammen med kronprins Frederik ved officiel åbning af ny Danfoss fabrik i Polen i 1998. Den polske industriminister Jerzy Eysmond kysser Bitten Clausens hånd.

Den nye 12500 kvadratmeter store fabrik i Polen gav plads til 1000 jobs.

Fakta: Danfoss

 

Stiftet som et enmandsfirma i juli 1933 af ingeniør Mads Clausen.

 

I 1939 gifter han sig med Bitten Clausen. Samme år begynder firmaet at eksportere sine produkter til andre lande end europæiske lande.

 

I 1943 fejrer firmaet 10 års jubilæum sammen med de 179 ansatte.

 

I starten af 1950’erne bygges fabrikken i Nordborg. Det betyder, at der er udvidet med 12.000 kvadratmeter.

 

Den 21. august 1953 ansættes medarbejder nummer 1000. I 1958 er det tal steget til 3000.

 

1966: Mads Clausen dør 60 år gammel. 27. august. I sin nekrolog over Mads Clausen skriver Danfoss, at 'han gjorde Danmark større i en periode, hvor landet gik fra landbrugssamfund til industrisamfund”.

 

1977 har firmaet 7.800 ansatte i Danmark og 3.400 uden for Danmark.

 

I 1983 kan Danfoss fejre 50 års jubilæum. Samtidig kan medarbejder nummer 1000 fejre sit 25 års jubilæum.

 

Da muren er faldet, og globaliseringen begyndt i starten af 1990’erne er Danfoss godt forberedt med salgsvirksomheder i både Rusland og Kina.

 

 

 

 

 

 

 

 

2009: 850 fyres. En ny firmastrategi indføres.

Niels Bjørn Christiansen

- Før finanskrisen gik det rigtig godt for mange firmaer heriblandt Danfoss, hvilket slørede for, at deres forretning ikke længere var skruet fornuftigt sammen. De havde ikke fået solgt nok fra, og der var generelt ikke styr på tingene i maskinrummet. De var simpelt hen blevet for selvtilfredse, siger Niels Lunde, der er chefredaktør på Børsen og forfatter til bogen 'Det nye Danfoss'.

 

Manden, der skar ned

Netop den bog handler om den mand, der blev virksomhedens redning. En mand, der tilfældigvis netop var tiltrådt som direktør. Niels Bjørn Christiansen.

Besøg Danfoss Historisk Arkiv på internettet: